
Lydkort generelt
6
Lydkort generelt
Kompatibilitet
Dette er et meget brugt ord. Direkte oversat betyder det: forenelig med. Når et lydkort er
SoundBlaster kompatibelt,
betyder det, at man kan sammenligne lydene fra dette kort med
lydene fra et SB-kort. Ofte er dette tilfældet, men der findes desværre mange kort, der påstås at
være SB kompatible uden at være det. Hvorvidt den manglende kompatibilitet skyldes ander-
ledes elektronik, dårligere chips eller noget helt tredje, står ofte hen i det uvisse.
Når man præsenteres for et lydkort i en forretning, er det ofte med kortets egen medfølgende
software. Da den altid er produceret til det pågældende kort, kan man være sikker på, at den
viser kortet fra dets bedste side.
Der findes en ganske enkel måde at checke kompatibiliteten på. Find et spil/program med
nogle gode lydeffekter. Kør det på en maskine med et rigtigt SB kort. Lyt godt og grundigt
efter. Vær evt. flere om det. Når du så går på indkøb og bliver præsenteret for et SB kompatibelt
kort, beder du om en test af kortet med samme spil / program, som du har med hjemmefra. Hvis
kortet er kompatibelt og i orden, skulle lydeffekterne gerne lyde, som dem du har hørt hjemme.
Hvis ikke, er det sandsynligvis, fordi kompatibiliteten er mindre god, og så bør prisen være
derefter.
Lydstandard
Årsagen til at et kort gerne skulle være SB kompatibelt er at SB kortene er verdens mest solgte.
Vi har hørt om markedsandele på op imod 60 %. Når en korttype begynder at blive domineren-
de, plejer man at sige, at kortet har sat en de facto standard. Derefter begynder andre producen-
ter at tilrette deres kort til at kunne gengive lyde, så det lyder som originalkortet. Når de fleste
kort så efterhånden kan det samme, er en egentlig standard defineret.
Samtidig med dette, sker der også det, at flere og flere programmører af spil benytter sig af
at der eksisterer denne de facto standard. De spil, der kommer på markedet, understøtter
standard kortene. Når et spil understøtter et bestemt kort, vil det sige, at spillet udnytter de lyde
og den musik, kortet tilbyder.
Der har i tidens løb været flere forskellige standarder, og der kommer sikkert flere endnu. I
1996 er Creative Labs SoundBlaster AWE32 dominerende som standard. En hel del af de nyere
spil er lavet til dette kort, og flere følger efter. Ifølge Creative Labs er SB AWE32 100%
kompatibel med og integreret i Windows95.
Lydformater
Her findes groft sagt to hovedgrupper af filtyper, som forholder sig til hver sin type kort. Vi vil
dog pga. sammenligneligheden nævne dem begge i dette afsnit, selvom .MID filer rettelig hører
hjemme i kapitlet om MIDI-kort.
.WAV filer bruges til at gengive tale og lydeffekter. Du kan redigere i dem, klippe et stykke
af filen ud, og klistre den ind et andet sted.
Kommentare zu diesen Handbüchern